Foreningen

100 % social

Tango Sydfyn

...mere end en dans

Nytår 2020

2020 har været et godt år for tangoen på Sydfyn.
 
Vi er mere end nogensinde klar over, hvor meget sammenholdet betyder for os og ikke mindst hvor stor pris, vi sætter på samværet med hinanden. Vi har danset sammen i stuerne, vi har danset sammen udenfor og vi har lært at påskønne fordybelsen med en enkelt eller ganske få faste dansepartnere. Kreativiteten har blomstret i 2020 og har ført hele verden til Sydfyn.
 
Det er overraskende hyggeligt at danse sammen hver for sig. Zoom har ført os sammen, så vi kender hinandens hjem, strikketøj og har nu helt styr på at tænde og slukke for online mikrofonen 😉 Ud af zoom voksede Fønix Tango med nye tango toner fra Buenos Aires. Et spændende onlineprojekt, som snart er på banen igen. Fantastisk at sidde her på Sydfyn og mærke tangoens kraft sammen med dygtige musikere og dansere i Argentina.
 
DGI har igen i år vist sig at være et rigtig godt bekendtskab for Tango Sydfyn.
 
3 gange i 2020 har vi søgt og fået støtte fra DGI. Det er blevet til stor fest med levende orkester, glade dansere, gratis workshops og mange nye medlemmer, som stadig er i gang med at lære tango.
 
Koreografi tango bliver udvidet med ny dans og nyt hold. Vi går (forhåbentlig) i gang til februar.
 
Prisen som DGI uddeler til årets Danse ildsjæle, gik i 2020 til Trine Bjørnild og Morten Wadstrøm. Det er fuldt fortjent og en stor ære for os i Tango Sydfyn at være en del af.
 
DGI har i hele 2020, hvor vi skulle lære at tælle både dansere og kvadratmeter, været en stor støtte for os som organiserer tango.
 
På Sydfyn ser vi tilbage på 2020 som et kreativitetens år. Ser vi os rundt i verden, kan vi kun være glade og ydmyge over alle de muligheder, vi har på Sydfyn.
 
Nå, ja – en vis virus orker vi slet ikke nævne !
 
Lad os i stedet se frem mod et 20021, hvor sammenhold og ideer stadig vil blomstre.

 

Websitet bruger cookies til statistik og til navigation på siden. Hvis du vil vide mere, så tjek vores politik her:
Cookie politik Når du fortsætter med at bruge vores hjemmeside, accepterer du at vi bruger cookies som beskrevet i vores politik.
Accepter cookies