Foreningen

100 % social

Tango Sydfyn

...mere end en dans

TangoDJ udstyr

Traktor audio 2Udstyret betyder meget, når jeg spiller som DJ, og jeg har prøvet flere forskellige muligheder af. Her er listen over det udstyr, jeg bruger:

  • PC med al musikken på som MP3 filer.
  • Et Traktor Audio 2 lydkort fra Native Instruments (USB lydkort med 2 lydporte).
  • HD380 pro Sennheiser hovedtelefoner.
  • Ultramixer 5s pro entertain (DJ software).
  • Acoustica 7 (musikredigerings software).
  • Mixed in key 8 (software til at finde en mere nøjagtig BPM).

Det her er mit setup. Der findes mange andre muligheder, hvis du vil igang med at spille. Nogle TJ's klarer sig fint med feks ITunes, PC'ens lydport og forbereder sig hjemmefra med, hvilken musik de vil spille. 

Jeg vil gerne kunne reagerer på det, som sker på dansegulvet og vælge musikken, mens jeg spiller. Det kræver 2 lydporte på din PC, for at du både kan spille ud på anlægget og samtidig sidde med hovedtelefoner på og lytte til, hvilke numre du vil sætte ind i den næste tanda. Du kan fint klare dig med ét USB lydkort med en ekstra lydport på, da PC'en i forvejen har en også. Men "Traktor Audio 2" har 2, og det spiller perfekt. 

HD380 PROVed valg af hovedtelefoner bruger jeg et par, der dækker hele mit øre. Det føles rart og giver en god passiv dæmpning. En anden TJ havde et par Sennheiser HD380 pro til salg, og de passede mig perfekt. God lyd, god dæmpning og rare at have på en hel aften. Det med dæmpningen er særlig vigtigt, hvis du sidder feks under højtalerne og spiller. 

Jeg bruger Ultramixer 5s som DJ software. Det kan håndtere "Traktor Audio 2" lydkortet, jeg har overblik over min musiksamling og kan høre et nummer i hovedtelefonerne, mens min spilleliste spiller på anlægget. Desuden husker det, hvad jeg har spillet, så hvis jeg vil, kan jeg frigive aftenens musik på feks Facebook. 

Der har været nogle ting, som der skulle arbejdes med, inden det virkede helt. Feks, så håndterer Ultramixer ikke helt overgangene mellem tangomusikken, som jeg gerne vil, men det har jeg fundet en løsning på. En anden ting var at få "Traktor audio 2" til at sende lyd ud på hovedtelefonerne. Der sidder to potmetre på lydkortet, og dem skal man huske at skrue op for, inden det virker :-)

Andre ting

Cortinaerne har jeg som regel lavet og forberedt hjemmefra. De skal gerne vare mellem 30 og 40 sekunder, og fade ind og ud, så lyden ikke pludselig bliver afbrudt. Det bruger jeg Acoustica 7 musikredigerings programmet til. Så er jeg fri for at skulle være over musikken hver eneste gang, der kommer en cortina. 

Der er forskellige modeller for, hvordan TJ's finder numre til tandaerne, og i hvilken rækkefølge de skal afspilles i. En traditionel model er at vælge de 3-4 numre i en tanda, så den langsomste kommer først, og den hurtigste kommer til sidst. DJ softwaren Ultramixer kan godt finde BPM (Beats Per Minute), men den er ikke altid pålidelig. Derfor har jeg kørt al min tangomusik igennem et stykke software, der hedder "Mixed in key", der ikke bare finder BPM, men også hvormeget energi der er i musikken, og hvilken toneart den spilles i. 

Mine valg og min tilgang er inspireret af andre TJ's. Både lokale og kendte TJ's, og jeg håber mine valg og overvejelser vil inspirere dig på samme måde, som jeg er blevet inspireret. 

Websitet bruger cookies til statistik og til navigation på siden. Hvis du vil vide mere, så tjek vores politik her:
Cookie politik Når du fortsætter med at bruge vores hjemmeside, accepterer du at vi bruger cookies som beskrevet i vores politik.
Accepter cookies