Tango på Sydfyn
På Sydfyn er der et meget aktivt og inkluderende tangomiljø, der kan lide at mødes og danse. Derfor er der ofte milongaer og practicaer, og nogle af dem har kørt i flere år. Tag foreksempel Morbror Tages Tangosalon, den har kørt hver anden uge siden starten af 2013. Indtil fornyligt var entréen din skostørrelse i klingende dansk mønt. Nu er der fast pris, så hvis du går i store sko, så kom bare.
Her har du et overblik over de faste dansesteder, der er pt. Men hold øje med vores kalender, for indimellem dukker der practicas op - foreksempel i forbindelse med undervisning.
Se også: Billeder fra forskellige arrangementer på Sydfyn her
Læs også: Undervisning på Sydfyn
Den Sydfynske Tangohøjskole

Badning ved Ristinge, Langelands bedste badestrand, god mad, workshops, millonga og hyggeligt samvær med gode tango venner er opskriften på en weekend med Sensommer Tango.
Bølgen

Vi er så heldige at Tango Sydfyn får mulighed for at lave to milongaer på den hyggelige eventbåd "Bølgen", der ligger i Svendborg Havn. Vi har valgt at opkalde milongaen efter samme navn, og laver den helt traditionelt med DJ og minibar i barnevognen.
Morbror Tages Tangosalon

Der er gang i Morbror Tage. Han har travlt med at arrangere næste tangosalon i Borgerforeningen i Svendborg, og siger "du er velkommen til bare at komme og danse, men vi vil så gerne lære dig lidt bedre at kende..."
Lillemarkens Tangosalon

Lillemarkens Tangosalon er hverdagsmagi, langt ude på landet. Det er en udendørs milonga i Trine og Mortens skønne have, hvor de har bygget et udendørs dansegulv. Milongaen bliver afholdt ca 4-6 gange om året afhængigt af vejret.